Dansk Sygeplejeråd søger en skarp presse- og kommunikationsrådgiver, der kan være med til at synliggøre sygeplejerskernes rolle i kampen for et sundere samfund.
Du skal kunne spotte historierne før andre, omsætte komplekse politiske og sygeplejefaglige dagsordener til let forståelige budskaber og rådgive den politiske ledelse, så Dansk Sygeplejeråd står stærkt i mediebilledet.
Hos os kommer du helt tæt på både medierne, magten og politikken.
Om jobbet
Du bliver en del af Dansk Sygeplejeråds SoMe- og presseteam i afdelingen Kommunikation, Politik og Profession, hvor vi arbejder med presse, politisk kommunikation, public affairs, medlemskommunikation og faglige dagsordener. Vi er et team bestående af dig, to rådgivere, en praktikant og en pressechef.
Vi rådgiver dagligt den politiske ledelse og direktionen — både på hovedkontoret i København og på tværs af Dansk Sygeplejeråds fem kredse.
Det gælder alt fra overenskomstforhandlinger og politiske udspil til kongresser, forpersonsvalg og større interne indsatser.
Om dig
Hvem er du? Du er en erfaren presserådgiver med indgående kendskab til mediernes rytme. Du har et skarpt blik for relevante dagsordener og øje for, hvor og hvordan Dansk Sygeplejeråd kan sikre sygeplejerskerne en stærk og tydelig stemme.
Du har solid erfaring med pressehåndtering – både offensiv og reaktiv – og er vant til at omsætte analyser til stærke kommunikationsprodukter.
Du er både selvstændig og proaktiv og begår dig hjemmevant i rådgiverrollen. Og du ved, hvad der skal til for at få Dansk Sygeplejeråds budskaber i medierne. Du bevæger dig taktisk gennem sociale medier, forstår dynamikkerne, har erfaring med at give pressehistorier og politiske aftaler et tværmedialt liv og ser sociale medier som en integreret del af kanalmixet.
Du trives i et uformelt og vekslende arbejdsmiljø, hvor opgaver med kort varsel går side om side med langtrukne forhandlingsforløb og komplicerede politiske beslutningsprocesser.
Har du erfaring fra en politisk organisation eller sundhedssektoren, er det en fordel.
De primære arbejdsopgaver i stillingen
Din profil
Vi tilbyder dig
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt, dog senest d. 13. september 2026. Vi forventer at holde 1. samtale d. 21. september og 2. samtale d. 25. september.
Stillingen er til tiltrædelse hurtigst muligt og senest den 1. november 2026.
Kontakt
Har du lyst til at høre mere om jobbet, kan du kontakte team- og pressechef Jacob Mouritsen på tlf.nr. 20 35 12 79.