Dansk Sygeplejeråd søger to presse- og kommunikationsrådgivere

Kan du sikre DSR en stærk sygeplejefaglig stemme i medierne - så stærk og tydelig at man kan høre alle 73.000 stemmer bag? En stemme der kan skære igennem og tydeliggøre sygeplejerskernes rolle for et sundere samfund? og har du redskaberne til at dagsordensætte at uddannelse er fundamentet, der skal sikre fremtidens sygepleje - for at flere vælger sygeplejerskeuddannelsen, faget og fællesskabet til?

Hvis ja, så læs endelig videre, for vi søger lige nu to kolleger til vores kommunikationsafdeling, der kan levere strategisk presse- og kommunikationsrådgivning og give DSR en stærk stemme i medierne.

Hvem er du?
Du er en erfaren presserådgiver og kommunikatør, med indgående kendskab til mediernes rytme. Du har et skarpt blik for relevante dagsordener, og øje for hvor og hvordan DSR kan sikre sygeplejerskerne en stærk og tydelig stemme i mediebilledet. Og du har solid erfaring med pressehåndtering – både offensivt- og reaktivt.

Du har et selvstændig og proaktivt mindset, er hjemmevant i rådgiverrollen og har værktøjskassen i orden både hvad angår kommunikationsrådgivning og som kommunikatør. Du udarbejder let stærke og vedkommende historier og kan navigere i og oversætte samfundsdebatter til presse og kommunikationsrådgivning. Har du erfaring fra en politisk organisation eller sundhedssektoren er det en fordel.

Om jobbet
Som presse- og kommunikationsrådgiver bliver du en del af DSRs kommunikationsafdelingen, med i alt 29 dygtige kolleger på tværs af fagbladet Sygeplejersken, medlemskommunikation, sociale medier, web, kampagner – og presse. Tilsammen bistår afdelingen kommunikationschefen med rådgivning af den politiske ledelse, direktionen, ledelsen på tværs af sekretariatet i Kvæsthuset og kollegerne i kredsene. Det gælder både ved overenskomstforhandlinger, politiske udspil, reformer og kommissioner og løbende sundhedsfaglige dagsordener i pressen, og ved interne indsatser og aktiviteter som eks. kongresser og forpersonsvalg.

  • Presse og kommunikationsrådgivning
  • Skrive nyheder og debatindlæg
  • Skabe opmærksomhed om politiske områder til relevante medier
  • Håndtere pressehenvendelser
  • Analysere og overvåge mediebilledet og X, herunder rapportering
  • Indgå i presseteamets pressevagtordning 
  • Samarbejde med kollegerne i sekretariatet, om dækning af dansk sygeplejeråds prioriterede indsatser, særligt kolleger i Kommunikation og Politik, Profession og Analyse 

Din profil:

  • Du er uddannet journalist eller har anden relevant kommunikationsfaglig baggrund
  • Du har minimum 3 års erfaring med presse- eller politisk kommunikationsrådgivning.
  • Du besidder politisk tæft - erfaring fra arbejde i en politisk organisation vil være en fordel
  • Du er den fødte holdspiller, spiller altid andre gode og samarbejder let med forskellige fagligheder
  • Du er proaktiv, kaster dig gerne ud i nye opgaver og styrer dem altid sikkert i mål 
  • Du trives med en varieret arbejdsdag, hvor opgaver med korte varsler følges side om side med langtrukne forhandlingsforløb og komplicerede politiske beslutningsprocesser. 
  • Du har kendskab til sundhedsområdet eller erfaring med at arbejde med politiske dagsordener

Vi tilbyder dig 
Vi kan tilbyde en udfordrende og afvekslende hverdag, hvor vi er optaget af at sikre sygeplejerskernes en stemme i den offentlige debat og styrke DSR’s omdømme. Du kommer tæt på de politiske og forretningsmæssige beslutningsprocesser. 

Vi bor i hjertet af København og har en fantastisk kantine. Derudover tilbyder vi dig:

  • Et job i centrum af kampen for bedre løn og arbejdsforhold for sygeplejerskerne i landets mest profilerede faglige organisationer på sundhedsområdet
  • Stor selvstændighed i arbejdsopgaverne og højt til loftet
  • Gode kolleger i en udviklingsorienteret og professionel kommunikationsafdeling
  • En dynamisk politisk arbejdsplads og mulighed for at gøre en stor forskel og lære om sundhedspolitik og pressearbejde i et politisk miljø
  • Gode muligheder for efteruddannelse og opkvalificering.
  • Gode kolleger, der altid er parat med sparring, godt humør og samarbejde i vores fælles projekter.
  • En spændende hverdag med mange forskellige opgaver og projekter.
  • Et venligt og uhøjtideligt arbejdsmiljø baseret på gensidig tillid, respekt og feedback.
  • En stor organisation med masser af viden og mulighed for bl.a. at få iværksat egne analyser.

Stillingen er på 37 timer i gennemsnit pr. uge med løn- og ansættelsesforhold efter overenskomst med Dansk Journalistforbund. 

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt, dog senest d. 11. august 2024. Vi indkalder løbende til samtaler før sommerferien, og igen derefter i løbet af august. Vi lukker for ansøgninger, når de rette kandidater er fundet. 

Stillingen er til tiltrædelse hurtigst muligt og senest den 1. oktober 2024.

Kontakt
Har du lyst til at høre mere om jobbet, kan du kontakte kommunikationschef og ansvarshavende chefredaktør Louise Balleby, lba@dsr.dk dog med undtagelse af juli måned. 

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven

Dansk Sygeplejeråd
Dansk Sygeplejeråd er en partipolitisk uafhængig organisation, der varetager godt 73.000 sygeplejerskers interesser. Vores vision er ”Sygeplejerske – for livet.” Vi arbejder for at sygeplejersker aflønnes i forhold til professionens høje værdi for samfundet, for en professionel sygepleje af faglig høj kvalitet og deltager aktivt i den sundhedspolitiske debat. Læs mere om Dansk Sygeplejeråd på www.dsr.dk.
Frist:
Arbejdssted:
Kvæsthuset