Stabil og energifyldt servicemedarbejder til køkken- og serviceringsopgaver

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden søger en servicemedarbejder på 30 timer om ugen med start 1. december 2025

Dansk Sygeplejeråd (DSR) er på landsplan inddelt i fem kredse. Kreds Hovedstaden er den største med 21.000 medlemmer fordelt på mange forskellige arbejdspladser. Alt, vi foretager os, handler om at varetage sygeplejerskers vilkår og interesser bedst muligt.
 
Vi søger en ny kollega til at servicere kontoret, DSR´s medlemmer og vores mødelokaler i tæt samarbejde med vores kollega i køkkenfunktionen. Stillingen indebærer også indimellem tilberedelse af personalefrokost (til omkring 30 mennesker), hvor den velsmagende og ernæringsrigtige mad har førsteprioritet. 

Du bliver en del at serviceteamet som består af 4 medarbejdere. De øvrige medarbejdere i servicetemaet varetager receptionsopgaver, telefonpasning, administrative opgaver, mødebooking og forberedelse af arrangementer/møder internt og eksternt. 

Arbejdsopgaver

  • Daglig servicering af vores cafe områder med kaffemaskine 
  • Oprydning og opfyldning på fællesområder
  • Klargøring af lokaler og bordopdækning til møder og større arrangementer
  • Mødeservicering og mødeforplejning
  • Opvask og oprydning i køkken og evt. hjælp til tilberedning af frokost 
  • Tilberede personalefrokost ved ferie/sygdom
  • Skifte en pære, lave kopierings og - pakkeopgaver, samt andet forefaldende
  • Modtagelse af varer
  • Foretage egenkontrol.

Vi tilbyder dig

  • Et selvstændigt job
  • Et godt psykisk arbejdsmiljø og et stærkt kollegialt fællesskab
  • En arbejdsplads i konstant udvikling
  • En arbejdsplads meget tæt på offentlige transportmuligheder som Metro, S-tog og regionaltog

Vi arbejder med skiftende arbejdstider mandag til fredag. Arbejdstiden vil som hovedregel ligge mellem klokken 7.00–17.00, mandag til fredag og fastlægges i forhold til medlemsaktiviteter i huset. 

Der vil være 6–8 aftenarrangementer om året, hvor arbejdstiden kan være frem til kl. 21.00. 

Sommerferie skal som udgangspunkt afholdes i juli måned og restferie mellem jul og nytår.

Vi har brug for en kollega med følgende kvalifikationer og kompetencer

  • Gerne uddannelse og/eller erfaring indenfor lignende job.
  • Har eller er indforstået med at erhverve et hygiejnebevis
  • Kan arbejde systematisk og bevare overblikket, også når vi har travlt
  • Har ordenssans
  • Serviceminded og kvalitetsbevidst
  • Selvstændig i opgavevaretagelsen, men kan samtidig indgå i et tæt og fleksibelt dagligt samarbejde med kollega, der dagligt varetager køkkenfunktionen

Ansættelsen sker efter overenskomst med FOA og DSR Kreds Hovedstaden.

Der er udarbejdet funktionsbeskrivelse for denne og den nærmeste kollegas funktion, som kan rekvireres ved henvendelse.

Yderligere oplysninger:
Ansættelsessamtaler afholdes: 1. samtale torsdag den 23. oktober mellem kl. 08.00 – 13.00. Eventuel 2. samtale afholdes mandag den 27. oktober kl. 8.00 – 11.30

Læs mere om Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden på www.dsr.dk/hovedstaden

Har du spørgsmål, er du velkommen til at koordinator Pernille Lund Kjeldsen på mobil tlf. 61 95 65 81 eller teamleder Helle Christiansen på mobil tlf. 27 10 00 70.

Ansøgningsfrist:
Send din ansøgning samt CV senest torsdag den 2. oktober 2025 kl. 22.00 via linket forneden.
Vi modtager kun elektroniske ansøgninger via linket.

Ansøg
Del i dit netværk Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven

Dansk Sygeplejeråd
Dansk Sygeplejeråd er en partipolitisk uafhængig organisation, der varetager godt 73.000 sygeplejerskers interesser. Vores vision er ”Sygeplejerske – for livet.” Vi arbejder for at sygeplejersker aflønnes i forhold til professionens høje værdi for samfundet, for en professionel sygepleje af faglig høj kvalitet og deltager aktivt i den sundhedspolitiske debat. Læs mere om Dansk Sygeplejeråd på www.dsr.dk.
Frist:
Kontaktoplysninger: Pernille Lund Kjeldsen mobil tlf. 61 95 65 81 eller teamleder Helle Christiansen mobil tlf. 27 10 00 70.
Arbejdssted:
Kreds Hovedstaden