Juridisk konsulent søges til barselsvikariat til HR i Dansk Sygeplejeråd
Vi søger en engageret juridisk konsulent til et barselsvikariat i HR-afdelingen i Dansk Sygeplejeråd. Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling med opgaver på tværs af organisationen. Vi er et ambitiøst HR-team med fokus på at skabe værdi for DSR’s medlemmer.
HR er videncenter for DSR’s samlede organisation.
HR-teamet er en del af afdelingen HR, Digitalisering og IT, der er placeret i Dansk Sygeplejeråds sekretariat. Teamet består af 9 kolleger og varetager sekretariatets interne personalepolitiske og personaleadministrative funktioner.
Du vil have en bred samarbejdsflade i hele organisationen, og du vil indgå i de tværfaglige opgaver i HR ud fra en konkret vurdering af din erfaring og dine kompetencer.
Dine arbejdsområder vil være følgende:
- Sparring i personalesager indenfor ansættelses- og arbejdsret
- Fortolkning af regler, aftaler og overenskomster
- Formidling af komplekse personalejuridiske emner, herunder udarbejdelse af strategiske oplæg, vurderinger og notater
- Udarbejdelse af personalepolitikker og deltagelse i udviklingsopgaver
- Varetagelse af sekretariatsfunktioner og diverse personaleadministrative opgaver
- Bistå ved kontraktgennemgang, særligt i forhold til GDPR
- Bistå med GDPR-spørgsmål, hvor det er relevant
- Ad hoc opgaver
Din profil:
- Du er cand.jur. og har gerne 1-2 års erfaring fra en HR-afdeling
- Du har politisk og organisatorisk forståelse
- Du har erfaring med opgaver indenfor/kendskab til ansættelses- og arbejdsret
- Du har et godt kendskab til GDPR og håndteringen af persondata
- Du er samarbejdsorienteret og god til at skabe relationer og til at kommunikere klart og tydeligt med dine kolleger på alle niveauer
- Du har interesse for udvikling af det personalepolitiske område
- Du er engageret
- Du er god til at ekspedere sager
Vi tilbyder:
Vi tilbyder dig at blive en del af et ambitiøst fagligt miljø, der arbejder dedikeret og engageret inden for en bred vifte af HR-aktiviteter. Vi tror på, at en løbende, direkte dialog baseret på tillid og åbenhed skaber et godt arbejdsmiljø og resultater af høj kvalitet. Derfor har vi et uformelt miljø i et hus præget af professionalisme, kreativitet og udvikling. Der er vide rammer for selvstændighed i relation til initiativer og aktiviteter, som understøtter DSR’s mål. Du vil derfor blive en del af en organisation med højt til loftet.
I afdelingen er der tre andre jurister som vil være dine daglige sparringspartnere. Vi vægter faglig sparring og udvikling højt. Vi har løbende intern undervisning i ansættelses- og arbejdsret, hvor du får muligheden for at deltage.
Vi tilbyder løn- og ansættelsesforhold i henhold til kvalifikationer og intern overenskomst i Dansk Sygeplejeråd.
Intern ansøgningsfrist:
Send din ansøgning samt CV senest den 3. november 2025, kl. 12.00.
Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Teamchef i HR Katrine Nitz på telefon 4695 4276.
Dansk Sygeplejeråd
Dansk Sygeplejeråd er en partipolitisk uafhængig organisation, der varetager godt 73.000 sygeplejerskers interesser. Vores vision er ”Sygeplejerske – for livet.” Vi arbejder for at sygeplejersker aflønnes i forhold til professionens høje værdi for samfundet, for en professionel sygepleje af faglig høj kvalitet og deltager aktivt i den sundhedspolitiske debat. Læs mere om Dansk Sygeplejeråd på www.dsr.dk.