Jurist til teamkoordinatorfunktion for faglige konsulenter i Dansk Sygeplejeråd, Kreds Syddanmark
Har du lyst til at prøve kræfter med en stilling som teamkoordinator for faglige konsulenter i en fagpolitisk organisation, hvor medlemmerne altid er i centrum? Har du erfaring inden for offentlige overenskomster, hvor særligt forhandling, medlemsservice, arbejdstidsregler og sagsbehandling af komplekse ansættelsesretlige sager har været en del af dit arbejdsliv, så er det måske dig vi søger!
Om os:
Vi er en arbejdsplads i en politisk styret organisation med et stærkt fagligt engagement og et fælles fokus på at skabe gode vilkår for sygeplejersker og udvikle sygeplejefaget. Vi arbejder blandt andet med rådgivning, forhandling, interessevaretagelse og medlemsservice, ligesom vi understøtter sygeplejersker i spørgsmål om deres arbejdsliv og ansættelsesforhold.
De faglige konsulenters primære opgaver består af telefonisk medlemsvejledning, sagsbehandling af person- og arbejdspladssager, forhandling af løn m.v., deltagelse i møder på arbejdspladserne og at fungere som konsulent og sparringspartner for lokalt valgte tillidsrepræsentanter.
Vi er en arbejdsplads med 20 engagerede, dygtige og ambitiøse ansatte. Vi er 11 faglige konsulenter, 1 socialfaglig konsulent, 1 politisk konsulent, 1 kommunikationsmedarbejder, 4 administrativt ansatte og 2 servicemedarbejdere, der alle refererer til kredschefen.
Du får et tæt samarbejde med den politiske ledelse, dine kolleger lokalt og på tværs af Dansk Sygeplejeråd, kredsbestyrelsen og organisationens tillidsvalgte.
Hos os arbejder vi tæt sammen og lægger vægt på ordentlighed, samarbejde, dialog og med plads til forskelligheder, nye ideer og at tage ansvar. Vi har en uformel og imødekommende omgangstone, hvor vi både tager vores opgave alvorligt og har plads til humor og fællesskab. Vi er stolte af vores arbejde og af at være en del af en arbejdsplads, hvor vores indsats har betydning for andre.
Få yderligere oplysninger om kredsen her: https://dsr.dk/kredse/syddanmark
Hvem er du?
Fagligt forestiller vi os, at du:
- Har erfaring med og/eller forståelse for arbejdet i en faglig organisation som Dansk Sygeplejeråd, og dermed erfaring med understøttelse af medlemmer og medlemssager.
- Har erfaring med ansættelsesret og kan omsætte juridisk viden til konkret og brugbar rådgivning i en hverdag, hvor sagerne ofte kræver både overblik, dømmekraft og blik for den enkelte.
- Har erfaring med forhandling og/eller HR relateret arbejde i relation til denne stilling og gerne indenfor sundhedsområdet, samt kan se dig selv deltage i større forhandlinger.
- Har kendskab til og har arbejdet med arbejdstidsregler.
- Har lyst til at være den person, som vores dygtige konsulentteam kan sparre med i særligt komplicerede sager.
- Har lyst til at være den særlige vidensperson, som både de faglige konsulenter, den politiske ledelse og øvrige kolleger går til ved behov.
- Har lyst til at tage medansvar for den faglige udvikling, læring og kvalitet i kerneopgaven, hvor løbende forbedringer og anvendelse af data er naturligt for dig.
- I samarbejde med kredschefen tager ansvar for at sikre den gode koordinering af opgaver blandt de faglige konsulenter, så kompetencer og ressourcer anvendes bedst muligt.
- Har lyst til at indgå i forskellige faglige netværk og arbejdsgrupper på tværs af Dansk Sygeplejeråd, og sikre vidensdeling og koordinering internt i Kreds Syddanmark.
- Har lyst til og er indstillet på i et vist omfang at indgå i driften, da det giver viden og kvalificerer grundlaget for udførslen af teamkoordinator funktionen.
Som person forestiller vi os, at du:
- Er serviceminded og imødekommende, og din tilgang til at lykkes sammen med andre er den gode relation og samarbejde.
- Har en naturlig autoritet, og opnåelse følgeskab er naturligt for dig.
- Har organisatorisk forståelse og forståelse for politisk styrede organisationer.
- Kan formulere dig klart på skrift og i tale, hvor din indgangsvinkel er den anerkendende kommunikation.
- Er en dygtig formidler med lyst til afholdelse af oplæg samt undervisning.
- Evner at løse opgaver og sager pragmatisk.
- Kan skabe struktur og systematik i både dit eget arbejde og som en del af rollen som teamkoordinator til glæde for kolleger og medlemmer.
- Er udviklingsorienteret.
- Kan skabe gennemsigtighed i processer, og anerkender vigtigheden i gensidig information, så vi tilsammen lykkes om den fælles kerneopgave.
- Vil være bevidst om, at du som teamkoordinator er rollemodel og kulturbærer – både fagligt og i arbejdsmiljøet.
Vi er bevidste om, at kandidater til stillingen ikke nødvendigvis bestrider alle ønskede kvalifikationer eller kompetencer.
Vi tilbyder:
- Et stærkt fagligt miljø og en arbejdsplads, hvor vi ”spiller hinanden gode”.
- Stor variation i arbejdsopgaver og dagligdagen.
- Fokus på god onboarding og en introduktion tilpasset kandidatens behov.
- Mulighed for indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse.
- Et tæt samarbejde med teamkoordinator kollega for administrationen, og fælles koordineringsmøder med kredschefen.
- En arbejdsplads, hvor vi vægter at være sociale, er vores eget og hinandens arbejdsmiljø og hvor humor er en del af dagligdagen.
Stillingen vil til tider indeholde transport, hvorfor det vil være en fordel at have kørekort (B) og være villig til at stille egen bil til rådighed (der ydes kørselsgodtgørelse). Tog er også en mulighed.
Stillingen er en fuldtidsstilling, og du vil blive aflønnet efter intern overenskomst mellem faglige konsulenter i kredsene og Dansk Sygeplejeråd, og indeholdende teamkoordinator funktionen.
Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2027.
Frist for ansøgning er mandag den 9. november 2026. Ansættelsessamtaler finder sted onsdag den 18. november 2026.
Kontakt
Hvis du ønsker at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kredschef Line Larsen på 61975956 eller faglig konsulent og tillidsrepræsentant Lone Kingbo på 61956599.
Funktionsbeskrivelse kan rekvireres på mail ved kredschef Line Larsen – lla@dsr.dk
Arbejdspladsens placering:
Kredskontoret er beliggende i Fredericia på adressen Vejlevej 121, 7000 Fredericia.
Dansk Sygeplejeråd
Dansk Sygeplejeråd er en partipolitisk uafhængig organisation, der varetager godt 73.000 sygeplejerskers interesser. Vores vision er ”Sygeplejerske – for livet.” Vi arbejder for at sygeplejersker aflønnes i forhold til professionens høje værdi for samfundet, for en professionel sygepleje af faglig høj kvalitet og deltager aktivt i den sundhedspolitiske debat. Læs mere om Dansk Sygeplejeråd på www.dsr.dk.