Politisk konsulent til Dansk Sygeplejeråds interessevaretagelse i relation til Region Øst
Få en enestående mulighed for at bringe dine rådgivende og strategiske kompetencer i spil i en politisk ledet organisation, der står som en central aktør i den historiske fusion til en samlet Region Øst. Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden søger en politisk konsulent, der kan understøtte den politiske ledelse og styrke interessevaretagelsen for sygeplejersker i fremtidens sundhedspolitiske landskab.
Om stillingen
Kreds Sjælland og Kreds Hovedstaden i Dansk Sygeplejeråd søger en politisk konsulent, der kan styrke organisationens indflydelse på sundhedsvæsenet i den nye Region Øst. Stillingen går på tværs af de to kredse, hvilket betyder, at du bliver en vigtig del af et samarbejdende team, der arbejder på tværs af både geografiske og organisatoriske grænser.
Du bliver som politisk konsulent en nøglespiller i udviklingen og implementeringen af en ny, fælles strategi for politisk interessevaretagelse overfor sygeplejerskernes samlede regionale arbejdsgiver – med positive afsmittende effekter på den kommunale interessevaretagelse. Du får mulighed for at sætte dit præg på en omstillingsproces, hvor den politiske kompleksitet er meget høj, og hvor opgaverne kræver særlige faglige og strategiske kompetencer.
Stillingen er en 2-årig projektansættelse med det succeskriterie, at der er udviklet og implementeret en fælles DSR-strategi for politisk interessevaretagelse i Region Øst inden 2027.
Dine arbejdsopgaver
- Udvikle og implementere en fælles strategi for politisk interessevaretagelse i Region Øst, baseret på DSR’s overordnede politikker og strategier.
- Afdække milepæle og vigtige politiske åbne vinduer i fusionsprocessen.
- Rådgive og sparre med politisk ledelse i begge kredse om fælles positioner, politiske prioriteringer og kommunikationslinjer relateret til region Øst.
- Understøtte forpersoner og næstforpersoner i relationsopbygning og strategisk dialog med den nye regionale politiske og administrative ledelse, herunder klarlægning af organisationens kredsopbygning.
- Identificere og udnytte indflydelsesrum på tværs af kredsene.
- Deltage i regionale fora samarbejde med andre store faglige organisationer.
Organisatorisk placering
Du kommer til at arbejde på tværs af Kreds Sjælland og Kreds Hovedstaden, med primær tilknytning til det Politiske Kommunikative Team i Kreds Hovedstaden. Samtidig arbejder du tæt og koordineret med kollegaer på tværs af kredsniveau og indgår i DSR’s tværgående netværk af politiske konsulenter.
Arbejdsdagen vil foregå både i Kreds Sjælland og i Kreds Hovedstaden, alt efter opgaver og møder. Fleksibilitet og lyst til at arbejde i forskellige miljøer og arbejdssteder, er derfor en forudsætning. Din primære tilknytning vil være i Kreds Hovedstaden, hvor du vil referere til Kredschefen for Kreds Hovedstaden.
Din profil
- Du har erfaring med politisk interessevaretagelse og rådgivning, gerne fra en lignende organisation.
- Du er analytisk, strategisk og har evnen til at omsætte komplekse problemstillinger til konkrete handlinger.
- Du samarbejder naturligt på tværs af faglige og organisatoriske skel.
- Du har gerne kendskab til det regionale område.
Vi tilbyder
- En unik mulighed for at være med til at styrke sygeplejerskernes påvirkning af fremtidens Region Øst til gavn for både sygeplejersker og patienter.
- Et stærkt fagligt netværk og samarbejde med erfarne kollegaer.
- En dynamisk og udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor din indsats gør en forskel.
- Ansættelse efter gældende overenskomst for konsulenter i DSR´s kredse.
- Et spændende job i en indflydelsesrig organisation, hvor du får mulighed for at gøre en forskel og selv præge udviklingen af dit arbejdsfelt.
- Vi kan love dig udfordrende og varierende opgaver, der også vil bidrage til din egen faglige og personlige udvikling.
- Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland og Kreds Hovedstaden, har til huse i henholdsvis Borup og ved Nørreport Station. Begge tæt ved transportmuligheder. Vi er en attraktiv arbejdsplads med godt arbejdsmiljø, kollegaskab og gode muligheder for fleksibilitet. Vi arbejder med 4-dags arbejdsuge light, restitution, pauser og fokustid.
Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning og CV senest den 5. januar 2026 kl.12:00
Vil du vide mere kan stillingsbeskrivelse rekvireres ved henvendelse.
Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler en 16. januar 2026.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kredschef for Kreds Hovedstaden, Luisa Gorgone, på mobil 4212 3266.
Vi modtager alene elektroniske ansøgninger så send din ansøgning og dit CV via linket herunder.
Dansk Sygeplejeråd
Dansk Sygeplejeråd er en partipolitisk uafhængig organisation, der varetager godt 73.000 sygeplejerskers interesser. Vores vision er ”Sygeplejerske – for livet.” Vi arbejder for at sygeplejersker aflønnes i forhold til professionens høje værdi for samfundet, for en professionel sygepleje af faglig høj kvalitet og deltager aktivt i den sundhedspolitiske debat. Læs mere om Dansk Sygeplejeråd på www.dsr.dk.